Um Ferlir Hafa samband
Leit
Korp˙lfssta­ir - Blikasta­ir

Korp˙lfssta­ir
Korp˙lfssta­ir
er "J÷r­ Ý Mosfellssveit nŠst vi­ Ei­i.
Kjalnesingasaga minnist fyrst ß Korp˙lfssta­i og skřrir frß Korp˙lfi bˇnda, sem var or­inn gamall ma­ur og fremur forn Ý br÷g­um. Korp˙lfssta­ir vor sjßlfstŠ­ j÷r­ 1234, eign Vi­eyjarklausturs, en komust undir konung vi­ si­askiptin. J÷r­in var seld 1810 og lÝti­ af henni a­ frÚtta fyrr en kemur fram ß 20. ÷ldina.
Kort┴ sÝ­ari hluta 19. aldar ßtti Benedikts Sveinsson, yfirdˇmari og al■ingisma­ur, j÷r­ina. Einar, sonur hans, eigna­ist hana a­ honum lßtnum og hann seldi Thor Jensen hana ßri­ 1922. Thor hˇf mikinn b˙rekstur og bygg­i h˙si­, sem enn stendur, ßri­ 1929. Ůar voru m.a. rß­smannsÝb˙­, 39 herbergi fyrir vinnufˇlki­ og matsalur fyrir 70 manns. ┴ ■essum tÝma var fjˇsi­ hi­ fullkomnasta ß Nor­url÷ndum. Thor lÚt framkvŠma grÝ­arlegar jar­arbŠtur, ■annig a­ t˙ni­ var or­i­ 106 ha ßri­ 1932, hi­ stŠrsta ß landinu. ═ ßrslok 1934 voru 300 křr Ý fjˇsinu og mjˇlkurframlei­slan 800.000 l ß ßri. Mjˇlkin var gerilsneydd Ý mjˇlkurb˙inu ß sta­num. Mjˇlkurs÷lul÷gin frß 1934 voru eins og hengingarˇl ß mjˇlkurframlei­endur Ý ReykjavÝk og nßgrenni og brßtt drˇ ˙r b˙skapnum ß Korp˙lfsst÷­um.
ReykjavÝkur bŠr keypti Korp˙lfssta­i og fleiri jar­ir af Thor Jensen ßri­ 1942 og b˙skap ■ar var haldi­ ßfram fram undir 1970. SÝ­an voru h˙sin notu­ sem geymslur og listamenn fengu ■ar inni til a­ i­ka listir sÝnar. Margt ver­mŠtt ey­ilag­ist Ý bruna 1969. ┴ri­ 1943 voru Korp˙lfssta­ir og fleiri jar­ir Ý Mosfellssveit innlima­ar Ý ReykjavÝk. ┴ri­ 1999 var hluti h˙ssins innrÚtta­ur sem grunnskˇli vegna mikillar fj÷lgunar Ýb˙a ß svŠ­inu. Golfarar ■eytast n˙ um vellina, sem Thor lag­i svo mikla vinnu Ý a­ rŠkta.
Ůegar fari­ var eftir gamla ■jˇ­veginum, sem lß me­fram t˙ninu ß Korp˙lfsst÷­um ne­anver­u, var Korp˙lfssta­irfyrst Litlaklif, lŠkjarskorningur sunnan vi­ t˙ni­.  RÚtt sunnan vi­ ■a­ var mˇhellukafli Ý veginum nokkurra metra langur, sem alltaf vŠtla­i upp ˙r og var nefnt Blßava­. Vegurinn lß ßfram su­ur Fossaleynismela eftir Stˇrapolli og ßfram utan Ý Keldnaholti vestanver­u og su­ur yfir Hallsholt, sem er fram af Keldnaholti, en mun lŠgra. Egilsv÷r­umřri hÚt allur samfelldi grˇ­urhallinn gegnt bŠnum ni­ur a­ Keldu, en h˙n nß­i alla lei­ ˙r Sundab÷r­um ni­ur a­ sjˇ. Egilsv÷r­ußs var vestan vi­ Egilsv÷r­umřri, en vestan vi­ hann tˇku vi­ ┴sarnir. Ůar var ┴samřri, og hvammur ni­ur af henni heitir Stˇrajar­fall, en vestan vi­ ■a­ var Rau­abßsßs, fremsti hluti langa ßssins ofanvert vi­ j÷r­ina Ei­i. Sy­sti hluti ■ess ßss heitir Hßdegisßs (hßdegi frß Ei­i) og annar hlutinn Veifußs. Sjß meira um Ei­i og HamrahlÝ­ H╔R.
┌r svonefndri Nˇnv÷r­u, sem er vi­urkennt hornmark milli fj÷gurra jar­a, Gufunes, Ei­is, Korp˙lfssta­a og Keldna; bein lÝna Ý sjˇ fram, er skeri a­ra lÝnu dregna frß svonefndri Mi­aftans■˙fu, 100 f÷­mum fyrir Bug­ainnan ß­urnefnda ■˙fu. Skur­punktur ■essara lÝna sÚ Ý beinni stefnu vi­ hßbr˙n svonefnds Hßdegisßss, en Hßdegisßs er hŠ­in fyrir ofan Ei­isbŠinn og hŠst ß honum er svonefnd Mi­aftans■˙fa.
Thor Jensen rŠ­ir um landamerki Korp˙lfssta­a Ý bˇkinni FramkvŠmdaßr sem er anna­ bindi minninga hans. Hann keypti j÷r­ina ßri­ 1922 af Einari Benediktssyni, en h˙n haf­i veri­ eign f÷­ur hans, Benedikts Sveinssonar sřslumanns og falli­ Ý arfahlut Einars. Ůegar 1922 hˇf Thor Jensen framkvŠmdir ß Korp˙lfsst÷­um. (┴ Korp˙lfsst÷­um) haf­i ■ß um m÷rg ßr b˙i­ ekkjan Kristbj÷rg Gu­mundsdˇttir, Šttu­ frß Kn˙tskoti, en sonur hennar, Gu­mundur Ůorlßksson sta­i­ fyrir b˙inu. Eitt fyrsta verk Thors var a­ lßta mŠla fyrir framrŠsluskur­um Ý mřrinni nor­ur af Korp˙lfssta­at˙ninu sem hann nefnir Sjßvarmřri. Ůegar Thor Štla­i a­ lßta gir­a landareignina vori­ 1923 komu Ý ljˇs annmarkar og lřsir hann ■vÝ Ý bˇkinni:äEitt sjßlfsag­asta verki­ var a­ gir­a alla landareignina. Skyldi ■a­ gert vori­ 1923, en ■egar a­ ■vÝ kom a­ ßkve­a gir­ingarsta­i, kom Ý ljˇs, a­ landamerkin voru ekki sem gleggst ß hinu rŠkta­a landi, ■ar sem b˙peningur margra jar­a Bug­avalsa­i um. Einkum ßtti ■etta vi­ um landamerkin milli Korp˙lfssta­a og Keldna. Fˇr ■vÝ fjarri, a­ hugmyndir manns um ■au merki gŠtu samrřmzt. Sß Úg, a­ til ■ess a­ endanlega ˙r ■essu skori­, myndi ■urfa ßrei­ ß landamerkin og langan mßlarekstur. Tˇk Úg ■vÝ ■a­ rß­ a­ semja vi­ eiganda Keldna um kaup ß ■rŠtulandinu, og mßtti ■ß hver hafa ■Šr hugmyndir, sem hann vildi um ■a­, hver hin rÚttu landamerki hef­u veri­ ß­ur. Vori­ 1923, ß­ur en gir­ingunni utan um landi­ var loki­, var landareignin sm÷lu­ og rekin ■a­an 50 a­komutryppi. Koti­ haf­i sem sÚ veri­ hi­ mesta fˇtaskinn til beitar.ô LandstŠr­ Korp˙lfssta­a var ■ß 450 ha.
Um lei­ og rŠktunarframkvŠmdir byrju­u var hafizt handa me­ byggingar. Fyrst voru bygg­ fjˇs en sÝ­an byrja­ ß a­albyggingunni ß Korp˙lfssta­irKorp˙lfsst÷­um Ý aprÝl 1925. Grunnfl÷tur byggingarinnar er 30 x 80 m = 2400 m, e­a nŠr 4/3 ˙r vallardagslßttu. Thor Jensen tˇkst a­ lj˙ka vi­ nřbyggingarnar ß Korp˙lfsst÷­um fyrir Al■ingishßtÝ­ina 1930. Auk Korp˙lfssta­a keypti Thor Lßgafell og Varmß 1925, Lambhaga 1926 og Arnarholt 1927. ┴ri­ 1941 seldi hann ReykjavÝkurbŠ jar­eignir sÝnar, a­rar en hluta af Lßgafelli.
Ůjˇ­vegurinn vestur lß um Korp˙lfssta­aland og lß a­allei­in um Fer­amannava­ en a­ vetri til var oft ekki hŠgt a­ fara ■ar yfir og var ■ß fari­ Krˇarva­ sem er nŠr sjˇnum.
┴in sem nefnd er Korp˙lfssta­aß ■ar sem h˙n fellur me­ landi Korp˙lfssta­a er 4 km ß lengd og kemur ˙r Hafravatni. Efri hluti ßrinnar er ┌lfarsß og er nota­ sem heildarheiti ßrinnar ■ˇtt fleiri n÷fn sÚu kunn. H˙n er sambland af dragß og lindß og er vatnasvi­ hennar 45 km2. N˙ er Korp˙lfssta­aß oft nefnd Korpa og segir Gu­mundur Ůorlßksson a­ Emil Rokstad hafi fyrstur nefnt ßna ■essu nafni.

Blikasta­ir
er "J÷r­ Ý Mosfellssveit, uppl[řsingar] gaf ■ar Helga Magn˙sdˇttir, h˙sfreyja ■ar ß sta­num. Fjalli­ fyrir Blikiofan bŠinn, austur frß bŠ, heitir HamrahlÝ­. Ůar nokku­ nor­arlega er skar­, klettalaust upp ß fjalli­, er blasir vi­, ■egar komi­ er austan veginn. Ůetta skar­ heitir Kerlingarskar­, og eftir ■vÝ, hve kv÷ldsett er, myndar skuggi klettanna karl e­a kerlingu.
Ne­an vi­ ■jˇ­veginn undir fjallinu og hitaveitustokkinn heitir B÷r­, og Ý ■eim ne­an ■essa er klettahˇll, sem sprengdur var burt og nefndur var Sau­hˇll. Ůar bjˇ huldufˇlk, og mřrin ■ar upp af, ofan vi­ veginn, heitir Sau­hˇlsmřri. Efst Ý ˇrŠkta­a landinu vi­ afleggjarann heim a­ Blikast÷­um stˇ­ břli, sem hÚt HamrahlÝ­. Ůetta er utar og ne­an vi­ veginn. Ůar ne­ar tˇk svo vi­ nokku­ samfelldur flˇi ni­ur a­ Blikasta­aß. ┴ Blikasta­aß voru ■rj˙ v÷­, sem h÷f­u nafn: Blikasta­ava­ var ß g÷tunni a­ Korp˙lfsst÷­um ■ar beint ß milli bŠjanna; svo ■ar sem gamli vegurinn var ni­ur vi­ sjˇ, var nefnt Fer­amannava­, og ■a­ ne­sta, Blikasta­irni­ur vi­ sjˇ en ofan klettanna, var nefnt Krˇarva­.  ═ t˙ninu er Ů˙fnabanafl÷t. Var h˙n unnin me­ fyrsta ■˙fnabananum, sem hÚr kom.
Blikasta­a er fyrst geti­ Ý mßldaga MarÝukirkjunnar Ý Vi­ey frß ßrinu 1234. Ůar stendur a­ kirkjan og sta­urinn Ý Vi­ey eigi land ß äBlackasto­umô. NŠst er Blikasta­a geti­ Ý leigumßla ß j÷r­um Vi­eyjarklausturs frß ßrinu 1313:  äAf bleikastodum hellmingur heyia ■eirra sem fastô.   ═ skrß um kvikfÚ og leigumßla jar­ar Vi­eyjarklausturs frß ßrinu 1395 segir:  äaa
bleikastodum ij merkurô. ═ Fˇgetareikningum ßranna 1547-1552 kemur fram a­ land ß Blikast÷­um e­a äBleckestedomô eins og j÷r­in er k÷llu­, er komi­ Ý konungs eigu um mi­ja 16. ÷ld.   ═ Jar­abˇk ┴rna og Pßls frß 1704 er j÷r­in nefnd Blikastader og ■ß enn Ý konungseign.  ═ Jar­atali Johnsens frß 1847 er j÷r­in s÷g­ 14 hundru­, k˙gildi 3 og einn leigjandi.
Nokkur umrŠ­a hefur veri­ um nafn jar­arinnar.  Finnur Jˇnsson prˇfessor og Hannes Ůorsteinsson Geldinganescand. theol. og ■jˇ­skjalav÷r­ur rŠddu um ■a­ ß ■ri­ja ßratugnum hvort upprunalegra hafi veri­ Blakkasta­ir e­a Blikasta­ir. Taldi Hannes Blakkasta­ir vera hi­ upprunalega heiti jar­arinnar og vitnar Ý elsta Vi­eyjarmßldagann frß 1234 mßli sÝnu til stu­nings.  äEflaust er Blakkasta­ir upprunalega heiti­, en hefur fŠrzt smßmsaman ˙r lagi.  Blakkur og Blakki eru mannan÷fn e­a vi­urnefni, og bŠjan÷fn kennd vi­ Blakk og Blakka eru alltÝ­ Ý Noregi (sbr. Lind).ô  Finnur Jˇnsson drˇ hins vegar mj÷g Ý efa a­ Blakkasta­ir vŠri hi­ upprunalega heiti. Telur hann a­ vissulega komi ■a­ fyrir Ý mßldaga frß um 1234 en Ý uppskriftum af ■vÝ sÚ skrifa­ Bleika- e­a Blika- eins og bŠrinn heitir n˙. Telur hann a­ um misskrift e­a mislestur gŠti veri­ a­ rŠ­a og ■ar me­ ÷llu ˇvÝst a­ Blakka- sÚ hin upprunalega mynd enda erfitt a­ ˙tskřra hvernig Blakka- yr­i Blika-. L˙­vÝk Kristjßnsson telur nafni­ dregi­ af ■vÝ a­ blikar setjist upp Ý landi jar­arinnar. Sigsteinn Pßlsson bˇndi ß Blikast÷­um telur nafni­ einnig dregi­ af Š­arblikum. Alla HamrahlÝ­■essa ÷ld hefur veri­ Š­arvarp ß svonefndu Ger­i.  Ůa­ er ■ˇ ekki fyrr en ß sÝ­ustu ßrum sem ■vÝ hefur veri­ sinnt og gefur ■a­ n˙ af sÚr um eina d˙nsŠng ß ßri.
Eitt ■ekktasta ÷rnefni Ý landi Blikasta­a er HamrahlÝ­ sem er austur af Blikast÷­um og er Ý raun vesturbr˙n ┌lfarsfells. ═ HamrahlÝ­ er miki­ fuglalÝf. Břli­ HamrahlÝ­ var vi­ rŠtur samnefndrar hlÝ­ar og mun hafa sta­i­ fyrir ne­an veginn ß mˇts vi­ hli­ ß gir­ingu SkˇgrŠktarfÚlags Mosfellssveitar. R˙stir ■essa břlis sjßst enn. Fjˇs og ˙tih˙s stˇ­u ne­ar.  Um bŠinn segir sÚra Stefßn Ůorvaldsson Ý lřsingu Mosfells- og Gufunesssˇkna ßri­ 1855: äHamrahlÝ­.  Afbřli eitt lÝti­, byggt fyrir 4-5 ßrum ˙r Korp˙lfssta­alandi, nor­vestan undir Lßgafellsh÷mrum, skammt Ý su­ur frß Blikast÷­um, er lÝtt byggilegt s÷kum land■rengsla og t÷­uleysis.ô HamrahlÝ­ar er ekki geti­ Ý Jar­atali J. Johnsens 1847, nÚ Ý Jar­abˇk 1861.
BŠrinn HamrahlÝ­ var Ý bygg­ 1890. ═ ┴rbˇk Fer­afÚlags ═slands frß 1936 stendur: äFelli­, sem til hŠgri handar er vi­ veginn, kalla ReykvÝkingar stundum HamrahlÝ­.  Ůetta er ekki rÚttnefni ß ■vÝ.  Kotbřli, sem stˇ­ nŠrri nor­vesturhorni fellsins og minjar sjßst af rÚtt ne­an vi­ veginn, hÚt HamrahlÝ­, HamrahlÝ­en felli­ sjßlft heitir ┌lfarsfell.  Nor­an Ý ■vÝ er hamrabelti, sem Lßgafellshamrar heita og af ■eim er HamrahlÝ­arnafni­ dregi­.ô
═ brekkum HamrahlÝ­ar og hlÝ­unum ■ar su­ur af er skˇgrŠktargir­ing SkˇgrŠktarfÚlags Mosfellssveitar. ┴ vegum ■ess var fyrst planta­ trjßm ■ar um 1957, en UngmennafÚlagi­ Afturelding haf­i nokkru ß­ur sett ni­ur skˇgarpl÷ntur ß ■essu svŠ­i. Ůar su­ur af er Hrossadalur. Helga Magn˙sdˇttir ß Blikast÷­um sag­ist einnig hafa heyrt nafni­ Krossadal og KristÝn Sigsteinsdˇttir tala­i um Krossagil. Ůar sat h˙n yfir kvÝaßm sem lÝtil st˙lka og ■anga­ var fari­ Ý Kerlingarskar­berjamˇ frß Blikast÷­um. HŠtt var a­ fŠra frß ß Blikast÷­um um 1916.   Hrossadalsgil, sem nefnt er Ý landamerkjaskrß, liggur ˙r samnefndum dal og Ý ßtt til sjßvar. Hrossagilsbr˙n er ß ■essu gili. A­eins ÷rnefni­ Hrossadalur er nota­ ß Blikast÷­um.
═ austurhluta HamrahlÝ­ar er Kerlingarskar­. Ůa­ blasir vi­ ■egar eki­ er frß MosfellsbŠ og Ý ßtt til ReykjavÝkur. Sagt er a­ eftir ■vÝ hve kv÷ldsett er, myndi skuggar klettanna karl e­a kerlingu. Lßgafellshamrar taka vi­ austan vi­ Kerlingarskar­. Ůeir hafa m.a. veri­ nota­ir til a­ sta­setja fiskimi­ (Ů˙fu, ┴lftaskar­s■˙fu e­a Ů˙fußl) ß Faxaflˇa. Ůa­ er hugsanlegt a­ Lßgafellshamrar hafi einnig nß­ yfir hamrabelti­ sem n˙ er nefnt HamrahlÝ­. SÚra Magn˙s GrÝmsson ß Mosfelli (1825-1860) segir t.d. Ý Safni til s÷gu ═slands ä... allt umhverfis Lßgafell og Lßgafellshamra (en svo kallast n˙ vestr-endinn ß ┌lfarsfelli).ô Blikasta­akrˇFesti er ÷rnefni sem er ß landamerkjum Blikasta­a og Lßgafells uppi Ý Lßgafellsh÷mrum. ═ h÷mrunum skammt ■ar fyrir austan er ArnarnÝpa. Sagan hermir a­ ■ar hafi ÷rn verpt, ekki ■ˇ ß ■essari ÷ld.
Bj÷rn Bjarnarson Ý Grafarholti getur ■ess Ý lřsingu ß Kjˇsarsřslu a­ ß nokkrum st÷­um ÷­rum en ß jar­hitasvŠ­unum a­ Reykjum Ý Mosfellssveit  sÚu laugar og volgar uppsprettur 20-40 ░C og nefnir m.a. Blikasta­i.  Um 20 ░C heit Laug var vestan vi­ heimrei­ina a­ Blikast÷­um um 200 metra frß bŠnum.  Ůar voru ■vegin sokkapl÷gg o.fl. og stundum var vatni­ nota­ til a­ sk˙ra gˇlf. HŠtt var a­ nota hana ■egar hitaveita kom a­ Blikast÷­um en sk÷mmu ß­ur haf­i h˙n spillst ■egar bora­ var Ý hana.
Ůegar (Ůorlßkur) Magn˙s Ůorlßksson kom a­ Blikast÷­um ßri­ 1908 fengust um 80 hestar af heyi af t˙num ■egar vel ßra­i. Hann fˇr ■egar a­ rŠkta og smßm saman var melum og mřrum breytt Ý t˙n. ┌lfarsßŮegar Sigsteinn Pßlsson og Helga Magn˙sdˇttir tˇku vi­ b˙i a­ Blikast÷­um ßri­ 1942 voru t˙n 42 hektarar en ■egar ■au hŠttu k˙ab˙skap ßri­ 1973 ■ß voru t˙n um 70 hektarar. N÷fn ß t˙nunum eru ˙r tÝ­ Helgu og Sigsteins.
ä┌lfarsß kemur ˙r Hafravatni, rennur til vesturs sunnan vi­ ┌lfarsfell, beygir sÝ­an til nor­urs vestan vi­ Lambhaga og fellur Ý litla vÝk, sem nefnist Blikasta­akrˇ. ┌lfarsß breytir sÝ­ar um nafn, nefnist Korp˙lfssta­aß e­a Korpa, fyrst sennilega a­eins ne­ri hlutinn Ý grennd vi­ Korp˙lfssta­i. Er algengt, a­ litlar ßr nefnist fleiri n÷fnum en einu, einkum ■ß kenndar vi­ bŠi, er ■Šr renna hjß.ô
┴in milli Korp˙lfssta­a og Blikasta­a nefnist Korp˙lfssta­aß. Nafni­ Korpa og ┌lfarsß, eru ■au n÷fn sem notu­ eru af heimafˇlki ß Blikast÷­um. Ůß er vei­ifÚlag ßrinnar kalla­ Vei­ifÚlag ┌lfarsßr og eiga Blikasta­ir 14% Ý ßnni. Gu­mundur Ůorlßksson segir a­ Emil Rokstad hafi fyrstur nefnt hana Korpu. ═ Jar­abˇk ┴rna og Pßls segir ß bls. 309: äLaxvei­i Skilti vi­ Blikasta­anes■ri­ja hv÷rn dag Ý Kort˙lfsta­aß. ... Skipsuppsßtur vi­ sjˇ og heimrŠ­i ß haust, ■ß fiskur gekk inn ß sund.ô  Korp˙lfssta­ir eru ■ˇ stafsettir ß venjubundinn hßtt Ý s÷mu jar­abˇk. ═ Fer­abˇk Eggerts Ëlafssonar og Bjarna Pßlssonar frß 1752-1757 er tala­ um Kortˇlfssta­aß og ■a­ gerir Sk˙li Magn˙sson einnig Ý sinni lřsingu ß Gullbringu- og Kjˇsarsřslu frß 1785. SÚra Magn˙s GrÝmsson ß Mosfelli varpar fram nokkrum vangaveltum um ┌lfarsß og Korp˙lfssta­aß Ý äSafni til s÷gu ═slands og Ýslenskra bˇkmennta a­ fornu og nřjuô. Ůar segir: äEg felli mig vel vi­ getgßtu GÝsla Brynjˇlfssonar, vi­vÝkjandi n÷fnunum Korp˙lfr og Korp˙lfsta­aß, sem stendr Ý ne­anmßlsgrein Ý ritgj÷r­ hans um go­or­ Ý äNřjum FÚlagsritumô, 13. ßri, 48. bls.  N÷fnin ┌lfr og ┌lfar eru svo lÝk, a­ vel mß vera a­ ßin, felli­ og bŠrinn sÚ allt kennt vi­ ┌lf (Korp˙lf = Hrafn˙lf) ■ann, sem Korp˙lfsta­ir eru kenndir vi­.  En af ■vÝ ■a­ er ekki nema eitt handrit Landnßmabˇkar (Landnßmab. I, 10. Ý or­amun), sem hefir ┌lfsß fyrir ┌lfarsß, ■ykir mÚr vissara a­ ßin og felli­ hafi hvorttveggja veri­ kennt vi­ einhvern ┌lfar (┌lfarsfell, ┌lfarsß), en bŠrinn vi­ ┌lf, ef ■a­ er ■ß ekki afbaka­ ˙r ┌lfar (┌lfsta­ir fyrir ┌lfarsta­ir, ■.e.: Korp˙lfsta­ir fyrir Korp˙lfarsta­ir), sem mÚr vir­ist hŠglega geta veri­.  En hva­ sem n÷fnum ■essum vi­vÝkr, Štla eg vÝst, a­ ß s˙, sem n˙ heitir Korp˙lfsta­aß, sÚ hin forna ┌lfarsß, og ■a­ er a­alatri­i­ sem hÚr rŠ­ir um.ô
═ sˇknarlřsingu sÚra Stefßns Ůorvaldssonar er viki­ a­ laxvei­inni. äLaxvei­i er nokkur Ý ... Korp˙lfssta­aß, einkum vi­ mynni ■esarrar ßr Ý Blikasta­akrˇ.ô  Ůar er Blikasta­akrˇ lřst enn frekar: äŮessi j÷r­ hefir ... notalega laxvei­i Ý svonefndri Blikasta­akrˇ, sem er fj÷rubßs einn lÝtill me­ standklettum ß 3 vegu og me­ gar­i fyrir framan me­ hli­i ß, sem sjˇr fellur ˙t og inn um me­ ˙tfalli og a­falli, en me­ flˇ­inu er net dregi­ fyrir hli­i­ ß gar­inum, svo ■a­ byrgist inni, sem inn er komi­.ô
LeifarŮß segir: "┴ Korp˙lfssta­aß milli Blikasta­a og Korp˙lfssta­a voru a.m.k. fj÷gur v÷­, talin til sjßvar: Stekkjarva­ sem var ß merkjum milli HamrahlÝ­ar, Blikasta­a og Korp˙lfssta­a. Nokkru ne­ar Ý ßnni er Merkjafoss. Blikasta­ava­ sem var ß g÷tunni a­ Korp˙lfsst÷­um beint ß milli bŠjanna, Fer­amannava­ fyrir ne­an Efrißsinn; ■ar lß ■jˇ­lei­in ß­ur. Vei­ifoss er nokkru fyrir ne­an Fer­amannava­. Krˇarva­ er ne­st, ofan vi­ kletta. Skammt fyrir ne­an Krˇarva­ er Krˇarfoss einnig nefndur Sjßvarfoss.
Ne­an vi­ Ů˙fanabanafl÷t er holt me­ grjˇtgar­i, er nefnist Efrißs, og ■ar ne­ar er annar klettaßs sem heitir Ne­rißs. Inn af Efraßs ne­an t˙ns er Hrossaskjˇlsßs; nŠr hann inn ß merki. Fyrir ne­an Ne­rißs er lÝti­ nes fram Ý sjˇinn er heitir Ger­i. Bj÷rn Bjarnarson Ý Grafarholti nefnir ■a­ Blikasta­ager­i Ý ┴rbˇk FornleifafÚlagsins 1914. Ůa­ hefur einnig veri­ nefnt Blikasta­anes. Ne­st ß ■vÝ er Ger­istß einnig nefnd Blikasta­atß. Fyrir austan Ger­i­ er DřjakrˇkalŠkur, og mynni hans kallast DřjakrˇkalŠkjarmynni. Fornar r˙stir og grjˇtgar­ur frß verslunarsta­ e­a ˙trŠ­i eru ni­ri ß sjßvarbakkanum yst ß fyrrnefndu Ger­i. Sta­urinn var fri­lřstur 8. nˇvember 1978 og fri­lřsingarmerki sett upp sama ßr. Helga og Sigsteinn telja a­ fornminjarnar hafi ekki miki­ laskast frß ■vÝ ■au komu a­ Blikast÷­um. ┴sgeir Bjarn■ˇrsson frß Knarrarnesi ß Mřrum ger­i ˙t ß grßsleppu frß Blikasta­akrˇ ß fyrstu ßratugum ■essarar aldar.
Sjß meira um Blikasta­anes H╔R.

Heimildir um Blikasta­i mß nefna:

Vi­t÷l:
-Helga Magn˙sdˇttir f. 1906, hefur b˙i­ a­ Blikast÷­um frß 1909.
-Sigsteinn Pßlsson f. 1905, hefur b˙i­ a­ Blikast÷­um frß 1942.
-Magn˙s Sigsteinsson f. 1944  ß Blikast÷­um og hefur b˙i­ ■ar alla tÝ­ sÝ­an.
-KristÝn Sigsteinsdˇttir f. 1945  ß Blikast÷­um og hefur b˙i­ ■ar alla tÝ­ sÝ­an.

Ritheimildir:
-Bj÷rn Bjarnarson: 1936-1940, äKjˇsarsřsla (1937)ô, Landnßm Ingˇlfs.  Safn til s÷gu ■ess II. FÚlagi­ Ingˇlfur gaf ˙t. ReykjavÝk.
-Bj÷rn Bjarnarson: 1914, äUm ÷rnefniô, ┴rbˇk Hins ═slenzka Fornleifafjelags.
-Fer­abˇk Eggerts Ëlafssonar og Bjarna Pßlssonar. Um fer­ir ■eirra ß ═slandi ßrin 1752-1757. I. bindi. ReykjavÝk 1943.
-Fer­afÚlag ═slands. ┴rbˇk 1936, Ëlafur Lßrusson: äInnnesin.ô
-Finnur Jˇnsson: 1924, äNokkur or­ um Ýslenzk bŠjan÷fnô, ┴rbˇk Hins ═slenzka Fornleifafjelags. ReykjavÝk.
-FornbrÚfasafn.  Diplomatarium Islandicum I., 1857-76, II. 1893, III. 1896, og XII. 1923-32, Hi­ ═slenzka BˇkmenntafÚlag.  Kaupmannah÷fn.
-Hannes Ůorsteinsson: 1923, äRannsˇkn og lei­rjettingar ß nokkrum bŠjan÷fnum ß ═slandiô, ┴rbˇk Hins ═slenzka Fornleifafjelags. ReykjavÝk.
-Hannes Ůorsteinsson: 1924, äKvittun til dr. Finns Jˇnssonarô, ┴rbˇk Hins ═slenzka Fornleifafjelags. ReykjavÝk.
-Jar­abˇk ┴rna Magn˙ssonar og Pßls VÝdalÝns. Gullbringu- og Kjˇsarsřsla. Ůri­ja bindi. ReykjavÝk 1982.
-Johnsen, J.: 1847, Jar­atal ß ═slandi.  Kaupmannah÷fn.
-Kňlund, P.E.K.: 1984, ═slenskir s÷gusta­ir.  Sunnlendingafjˇr­ungur. ReykjavÝk. [Bidrag til en historisk-topografisk Beskrivelse af Island. 1877].
-Kristjßn Eldjßrn: 1980, äLeiruvogur og Ůerneyjarsundô, ┴rbˇk Hins ═slenzka FornleifafÚlags. ReykjavÝk.
-L˙­vÝk Kristjßnsson: ═slenzkir sjßvarhŠttir V., ReykjavÝk,1986.
-Magn˙s GrÝmsson: 1886, äAthugasemdir vi­ Egils s÷gu SkallagrÝmssonarô,
-Safn til s÷gu ═slands og Ýslenskra bˇkmennta a­ fornu og nřju II. bindi, Kaupmannah÷fn.
-Mosfellshreppur. A­alskipulag 1983 - 2003.  Mosfellssveit 1983.
-Sk˙li Magn˙sson: 1935-1936 äLřsing Gullbringu- og Kjˇsarsřslu.ô Landnßm Ingˇlfs. Safn til s÷gu ■ess I. FÚlagi­ Ingˇlfur gaf ˙t. ReykjavÝk.
-Sřslulřsingar 1744-1749.  SÍGURIT XXVIII. ReykjavÝk 1957.
-Stefßn Ůorvaldsson: 1937-1939 äLřsing Mosfells- og Gufunesssˇkna 1855ô.
-Landnßm Ingˇlfs. Safn til s÷gu ■ess III. FÚlagi­ Ingˇlfur gaf ˙t. ReykjavÝk.

Ëprenta­ar heimildir
-Ůjskjs. Landamerkjaskrß fyrir Blikasta­i.
-Ůjˇ­minjasafn ═slands. Fornleifaskrß. Mosfellshreppur.
-Írnefnastofnun Ůjˇ­minjasafns ═slands. Ëdagsett ÷rnefnalřsing Blikasta­a eftir Ara GÝslason, 20 ÷rnefni. 
-Írnefnalřsing Korp˙lfssta­a eftir Gu­laug R˙nar Gu­mundsson frß 1984. Írnefnakort af Blikast÷­um eftir Gu­laug R˙nar Gu­mundsson.


Til baka
Ve­ur
GrindavÝk
MosfellsbŠr
Vogar
Gar­ur
GrÝmsnes- og Grafningshreppur
Kjˇsarhreppur
Kˇpavogur
Hafnarfj÷r­ur
ReykjavÝkurborg
Gar­abŠr
ReykjanesbŠr
SveitarfÚlagi­ Ílfus
Sandger­i
SeltjarnarnesbŠr
Hverager­i
Eldfjallafer­ir
Fjˇrhjˇlafer­ir
Antikva
Tenglar
› ┴hugaver­ir
› Bˇkas÷fn
› Frˇ­leikur
› Leita
› Mi­lar
› Minjas÷fn
› Saga
› SveitafÚl÷g
› Tengdir vefir
› TÝmi, dagur og ve­ur
® 2007 - Ferlir.is | ┴hugafˇlk um Su­urnesin | @: ferlir@ferlir.is