Um Ferlir Hafa samband
Leit
GrÝmkellssta­ir (fornbřli) - gamla su­urfer­agatan - Krˇkssel - Ingveldarsel

═ ÷rnefnalřsingu fyrir Krˇk Ý Grafningi Krˇkssel - MŠlifell og Sandfell fjŠrkemur fram a­ "Krˇksel er austan vi­ Kaldß, mj÷g fornar r˙stir; Ý Selmřri og Stardal var stundum slegi­."
═ frßs÷gn Brynj˙lfs Jˇnssonar Ý ┴rbˇk fornleifafjelagsins ßri­ 1899 koma fram upplřsingar um GrÝmkelssta­i, bŠ landnßmsmannsins, sem sÝ­ar settist a­ ß Ílfusvatni. Tˇftir fornbŠjarins eru rÚtt nor­an vi­ t˙ni­ ß Krˇk. Ătlunin var m.a. a­ taka h˙s ß Agli Gu­mundssyni, bˇnda, ß Krˇk, ■eim margfrˇ­a manni. Gamli su­urfer­arvegurinn lß upp frß Krˇki Ý gegnum Krˇkssel. Stefnt var a­ ■vÝ a­ fylgja honum upp fyrir Hempumela og upp Ý seli­ nor­vestan Ý rˇtum S˙lufells.
Egill var fjarverandi ■egar FERLIRsfÚlaga bar a­ Krˇki, enda b˙skapur n˙ aflag­ur Ý Grafningi annars sta­ar en a­ Villingavatni. Ůrßtt fyrir ■a­ var stefnan tekin ß g÷mlu su­urfer­arg÷tuna, sem liggur upp frß bŠnum yfir BŠjarlŠkinn til vesturs. Slˇ­i er samhli­a g÷tunni, en h˙n er jafnan sunnan slˇ­ans. Gatan liggur upp me­ nor­anver­um aflÝ­andi hlÝ­um og upp Ý L÷ngudali; grannan ■Úttgrˇinn dal nor­austan S˙lufells. Nor­austar er Torfdalur. Skřringin ß ■Úttum grˇningunum kom fljˇtlega Ý ljˇs. Vestast Ý dalnum eru leifar af undirst÷­u fjßrh˙ss frß Krˇki. H˙si­ sjßlft er horfi­, enda fauk ■a­ Ý heilu lagi fyrir nokkrum ßrum a­ s÷gn Hrefnu Sˇleyjar Kjartansdˇttur, h˙sfreyju ß Villingavatni. Nor­ar er sy­sti hluti VÝ­ihlÝ­ar. ═
 ÷rnefnalřsingu fyrir Krˇk segir: "[═ L÷ngud÷lum] er beitarh˙s og t˙n. S˙lufell er allhßtt fjall, grˇ­urlÝti­, nokku­ ■rÝhyrnt a­ l÷gun. Dalir tveir ■ynna ■a­ nor­an til. S˙lufellsdalur me­ nokkru landbroti a­ austan, SmÚrdalur a­ vestan, slÚttur og grˇinn. Ůar er tˇfugren, og ■ar var slegi­ [Stardalur]." Melhryggur ofan og vestan vi­ fjßrh˙stˇftina nefnist Hempumelur. Ůar ß djßkni sß, sem drekkt var Ý Djßknapolli, a­ hafa veri­ fŠr­ur ˙r hempunni. Gamla gatan liggur nor­an megin upp ˙r dalnum, yfir hrygginn og ßfram ni­ur me­ nor­anver­u S˙lufelli. Sta­nŠmst Fjßrh˙sleifar Ý L÷ngud÷lum - Hempumelur ofar til vinstrivar vi­ Krˇksseli­; tvÝrřma tˇft, vel greinilega, fast undir rˇtum fellsins. Tˇft er vestan vi­ seli­, en ekki er gott a­ sjß hvort ■ar hafi veri­ stekkur e­a h˙s vegna sinu. Annars er einkennandi fyrir seltˇftir Ý Grafningi a­ ■Šr eru einungis me­ ■remur rřmum, ˇlÝkt flestum ÷­rum seljum ß Reykjanesskaganum, sem jafnan hafa ■rj˙ slÝk. Ůß er sta­setning selsins einungis skiljanleg ˙t frß nßlŠg­ vi­ a­gengilegt grjˇt ˙r hlÝ­inni, en e­lilegra hef­i veri­ a­ hafa ■a­ utan Ý Selmřrinni, sem er ■arna beint handan Kaldßr. (Sjß a­ra lřsingu ß Krˇksseli).
Haldi­ var til baka eftir g÷mlu g÷tunni og sÝ­an ˙t af henni til su­austurs ■vÝ n˙ var stefnan tekin ß Svartagil mun austar, nor­vestan vi­ Dagmßlafell. Ůar eiga tˇftir Ingveldarsels a­ vera. ═ ÷rnefnalřsingum fyrir Villingavatn segir: "Ingveldarsel: Smß starartj÷rn me­ mřri Ý kring, upp af Svartagilsfl÷tum. SÝ­asta seli­ sem nota­ var. Sennilega kennt vi­ Ingveldi GÝsladˇttur, afasystur skrßsetjara (Ůorgeirs Magn˙ssonar)."
Stekkur vi­ Ingveldarsel - Dagmßlafell fjŠrMj÷g erfitt er a­ finna seli­. Ůa­ er Ý skßlalaga lŠg­ um me­ Svartagili, ofan Svartagilsflata, eins og segir Ý lřsingunni. Hrefna haf­i sagt a­ Sigur­ur, frŠndi hennar, hef­i stungi­ spřtu Ý seltˇftina sÝa­st ■egar ■au voru ■ar. A­ vÝsu var spřtan fallinn, en seli­ fannst ˙t frß fallegum hl÷­unum stekk upp undir hŠ­arbr˙n vestan SvartagilslŠkjar (sem reyndar var ■urr a­ ■essu sinni, en Hrefna haf­i einmitt kvarta­ yfir miklum vatnsve­rum Ý vetur, en litlum snjˇum). Seli­ er tvÝrřmt lÝkt og ÷nnur sel Ý Grafningi (utan Villingavatnssels (Botnasels) Ý sunnanver­um Seldal). Ůa­ er vel grˇi­, en vel mˇtar fyrir veggjum. Fallegt ˙tsřni er frß selstŠ­inu a­ Villingavatni og yfir fj÷llin nor­an og austan Ůingvallavatns. Ekki er geti­ um selst÷­u ■arna Ý Jar­abˇk ┴M 1703.
Ůß var stefnan tekin a­ Krˇki ß nř me­ ■a­ fyrir augum a­ sko­a hinar fornu GrÝmkelstˇttir vi­ Krˇkamřri.
═ ┴rbˇk Hins Ýslenska FornleifafÚlags 1899 segir Brynj˙lfur Jˇnsson frß Minna-N˙pi m.a. frß GrÝmkellsst÷­um eftir fer­ sÝna um Grafning Ý maÝmßnu­i ßri fyrr.

GrÝmkelstˇttir - uppdrßttur Brynj˙lfs Jˇnssonar

"Svo segir Ý Har­as÷gu, kap. 2: "Grimkell bjˇ fyrst su­ur at Fj÷llum skamt frß Ílfusvatni. Ůar er n˙ kallat ß GrÝmkellsst÷­um ok eru n˙ sau­ah˙s... Hann fŠr­i b˙ sitt... til Ílfusvatns, ■vÝ at honum ■ˇtti ■ar betri landkostir". ═ fljˇtu brag­i vir­ist sem or­in; "ok eru n˙ sau­ah˙s", benda til ■ess, a­ bŠjartˇft GrÝmkelssta­a sÚ eigi framar til, heldur hafi sau­ah˙s veri­ byg­ ofan ß hana, svo ■ar sÚ eigi um anna­ a­ rŠ­a en fjßrg˙s e­a fjßrh˙stˇftir. ŮvÝ a­ ■rßtt fyrir ■a­, a­ ß ■eim tÝma sem s÷gurnar vˇru rita­ar og lengi eftir ■a­ var eigi venja ß Su­urlandi a­ hřsa sau­i, ■ß mß ■ˇ telja vÝst, a­ Ý Grafningi hafi ■a­ veri­ gj÷rt fyr en annars sta­ar, vegna vetrarrÝkis. En raunar ■urfa or­in; " ■ar... eru sau­ah˙s", eigi beinlÝnis a­ ■ř­a ■a­, a­ sau­ah˙s stŠ­i Ý r˙stunum, ■au gßtu sta­i­ hjß ■eim, e­a svo nŠrri a­ ■annig mŠtti a­ or­i kve­a. Og ■etta hefir veri­ tilfelli­. R˙st GrÝmkellssta­a er enn til. Ůa­ eru 3 stˇrar fornr˙stir ß slÚttum v÷llum fyrir nor­an og ne­an t˙ni­ Ý Krˇki Ý Grafningi og heita GrÝmkelstˇftir. Sy­sta tˇftin er 18 al. l÷ng og nßl. 9 al. brei­; dyr Ý su­austurenda. H˙n sřnist eigi skift Ý sundur. Ůa­ mß hafa veri­ ˙tib˙r. GrÝmkelstˇttir - Krˇkur fjŠr, S˙lufell framundan og VÝ­ihlÝ­ t.h.Mi­tˇftin er bŠjartˇftin; h˙n er nßl. 30 al. l÷ng og 11 al. brei­. Dyr er ekki hŠgt a­ ßkve­a. Mi­gaflar sřnast a­ hafa veri­ tveir Ý henni, ■ˇ er hinn nyr­ri ˇgl÷ggur, og er sem ■ar gangi smßkofatˇft inn Ý vegginn og sn˙i dyrum Ý nor­austur, ■ˇ ver­ur ■a­ eigi fullyrt, og er m÷gulegt a­ vatn og klaki hafi mynda­ ■essa tˇftarlÝkingu, h˙n er svo ˇgl÷gg. Nyrzta tˇftin hefir a­ nor­an vÝ­an ferhyrning, um 16x18 al., og er ■a­ ßn efa heygar­ur; en a­ sunnanver­u, ■ar sem fjˇstˇftin mß hafa veri­, er n˙ stekkjartˇft, nŠr 18 al. l÷ng og er h˙n nřlegri en r˙stirnar sjßlfar og ■ˇ ekki mj÷g nřlegar, H˙n snřr dyrum til su­austurs, eins og fjˇsi­ mun hafa gj÷rt. Fyrir aftan gafl hennar sÚr nßl. 8 al. langan part af hinni fornu r˙st, og er ■a­ lÝklega innri hluti fjˇssins. Eigi er samt unt a­ ßkve­a lengd ■ess, ■vÝ ˇvÝst er a­ dyr ■ess hafi teki­ jafnlangt fram og dyr stekkjartˇftarinnar n˙. Fyrir fleiri smßtˇftum vottar ■ar, en ■Šr eru svo ni­ursokknar, a­ ■eim ver­ur eigi lřst. A­altˇftirnar, sem n˙ var lřst, eru einnig mj÷g ni­ursokknar og ˙r lagi gengnar, Ein GrÝmkelstˇttin■ˇ ■Šr sÚu nokkru gl÷ggvastar. LŠkur rennur ofan hjß r˙stunum, og hefir hann mynda­ vellina sem ■Šr eru ß, og enn ber hann oft aur yfir ■ß. Ůess vegna hafa sau­ah˙sin, sem sagan nefir, eigi veri­ sett ■ar. Ůau hafa a­ ÷llum lÝkindum veri­ sett lÝti­ eitt sunnar og ofar, og bŠrinn Krˇkur svo veri­ gj÷r­ur ˙r ■eim sÝ­ar. En me­an ■ar var eigi bŠr, hefir ■etta plßss, sem er dalmynda­ fengi­ nafni­ "Krˇkur", og ■vÝ hefir bŠrinn veri­ nefndur svo, en eigi GrÝmkellssta­ir, sem rÚttast hef­i ■ˇ veri­, ■vÝ raunar er ■a­ sami bŠr, fŠr­ur ˙r sta­ um t˙nsbreidd eina. Vel ß ■a­ vi­ a­ segja, a­ GrÝmkell byggi "su­ur at Fj÷llum", er hann bjˇ ■ar, ■vÝ hinn dalmynda­i "krˇkur" gengur su­ur Ý fj÷llin. Krˇkur er Ý Ílfusvatnslandi, en ■ˇ svo langt ■a­an, a­ eigi gat GrÝmkell vel nota­ landi­ ■a­ er Ílfusvatn notar n˙, utan a­ flytja ■anga­ b˙ferlum. Var ■a­ og fřsilegt ■vÝ ■ar er vetrarrÝki minna og skemra til vei­a Ý vatninu. Ef til vill hefir og ßgangur lŠkjarins hvatt hann til ■ess a­ flytja b˙ sitt. En spyrja mß, hvÝ hann settist eigi strax a­ Ílfusvatni? LÝklega hefir ■ar veri­ bŠr ß­ur, og honum hefir GrÝmkell sÝ­ar nß­ undir sig, og fŠrt b˙ sitt ■anga­.
Ínnur GrÝmkelstˇttEitt af fjßrh˙sum ■eim, er standa ß Ílfusvatnu, er kalla­ hofh˙s. Ůar ß hofi­ GrÝmkells a­ hafa sta­i­, og er sem upphŠkkun undir h˙sinu. GrÝmkelsger­i heitir forn gir­ing ■ar austur ß t˙ninu, hÚr um bil 1 dagslßtta a­ stŠr­. Su­vestast Ý henni er sřnt lei­i GrÝmkels. Ůa­ er ■˙fa mikil, nŠr 5 f­m. l÷ng og nŠr 1 f­m. ß breidd vi­ su­urendann, en mjˇ Ý nor­urendann, og um 2 al. ß hŠ­. Hvort grjˇt er ■ar Ý var ekki hŠgt a­ kanna fyrir klaka, er eg var ■ar Ý vor Ý mßimßnu­u ß rannsˇknarfer­.
Bollasteinn er ß hla­inu ß Ílfusvatni. Hann er ˙r "dolerÝti" og er r˙ml. 1 al. ß hŠ­, 3 kvart. Ý ■vermßl ß annan veg og 2 1/2 kv. ß hinn. Bollinn nŠr 9 ■uml. ß vÝdd og 5 ■uml. ß dřpt. Hann er au­sjßanlega mannaverk."
═ lřsingunni kemur Brynj˙lfur einnig a­ Steinrau­arst÷­um su­vestan Ůingvallavatns, hins forna landnßmsbŠjar, sem n˙ vir­ist horfinn, en ■ˇ mß sjß leifar af ef vel er gß­ (sjß a­ra FERLIRslřsingu). Einnig segir hann frß Setbergsb÷lum og Kleyfard÷lum. SHoftˇft vi­ ÍlfusvatnÝ­arnefnda ÷rnefni­ er einkar ßhugavert vegna ■ess a­ ■ar ß a­ vera Kleifarsel, sem fyrr hefur veri­ minnst ß (sjß Grafningssel...). Lřsingin hljˇ­ar svo: "KLeyfardalur heitir su­vestur me­ hlÝ­inni, lÝtill dalur og ■ˇ fagur, en hrikalegt Ý kring. Ůar eru tvŠr r˙stir allgl÷ggvar. Ínnur bŠjartˇft (e­a seltˇft), 9 f­m. l÷ng, tvÝskipt og eru emgar dyr ß milliveggjum, en ˙tidyr ˙r bß­um tˇftum ß su­ur hli­vegg. Hin, fjˇstˇft (e­a kvÝatˇft?), 8 f­m. l÷ng og 2 1/2 f­m. brei­m hefir dyr ˙t ˙r su­vesturhorni. Vi­ efri enda hennar var sem sŠi ß tˇfarbr˙n, sem gŠti veri­ hl÷­utˇft. En ■ar um get eg ■ˇ ekkert sagt, ■vÝ f÷nn lß ■ar yfir, svo eigi sßst hvort hÚr er tˇft e­a ekki. Hafi hÚr veri­ břli, ■ß hefi ■a­ veri­ hjßleiga frß Steinr÷­arst÷­um(?) og sÝ­ar or­i­, ßsamt ■eim hjßleiga frß Nesjum."
SelstÝgurinn fyrstgreindi liggur ˙r Krˇksseli ■vÝ til nor­austurs, en hann er raunar hluti af gamalli ■jˇ­lei­ (gamli su­urfer­avegurinn skv. ÷rnefnalřsingu Gu­manns Ëlafssonar) frß Villingavatni og Krˇk til vesturs, um Moldarklif, nor­ur fyrir Stapafell og ßfram til su­urs og upp me­ fellinu vestanver­u, um Ůverßrdal oBlˇtsteinn (sem er vŠntanlega signingafontur) vi­ Ílfusvatng Ílkelduhßls Ý Br˙nkollublett og sÝ­an Milli hrauns og hlÝ­a, vestur a­ Kolvi­arhˇli. Br˙nkollublettur var a­alßningarsta­ur fer­amann ß ■essari lei­. Ůar fer gatan yfir Ůverßna ß va­i me­ vi­komu Ý Nřjaseli ß lei­inni upp me­ Laka. Hßlsinn, sem gatan kemur yfir nor­an S˙lufells heitir Hempumelur, a­ s÷gn Egils Gu­mundssonar, bˇnda ß Krˇki (sjß fyrri skilgreiningu).
Brynj˙lfur lřsti, skv. framanskrß­u, GrÝmkelsst÷­um, sem gŠti hafa veri­ fyrsti b˙sta­ur hins forna go­a sunnan Ílversvatns (Ůingvallavatns). ŮŠr tˇftir eru ■arna rÚtt utan t˙ngar­s ß Krˇki, hŠgra megin vegarins ■egar eki­ er a­ bŠnum og eru vel greinanlegar enn ■ann dag Ý dag, lÝkt og sjß mß ß me­fylgjandi myndum. Og svo segja menn (jafnvel hinir frŠ­ustu "minjaverndarar") a­ engar fornleifar leynist ß Reykjanesskaganum - landnßmi Ingˇlfs). Ůarna kemur BŠjarlŠkurinn, lÝkt og sjß mß ß uppdrŠtti Brynj˙lfs, a­ og li­ast sÝ­an undir veginn. LŠkurinn kemur ˙r gili nor­vestan bŠjarins, en skammt sunnar er vatnsvirkju­ uppspretta er rennur Ý Ý hann. ═ ÷rnefnalřsingunni segir: "Nor­an vi­ Nesi­ fellur BŠjarlŠkurinn Ý Villingavatnsßna. Su­vestan vi­ hann eru GrÝmkelstˇttir (Brynj˙lfur skrifa­i jafnan "tˇttir"). Nor­an vi­ hann er valllendisgrund, sem Eyri nefnist. Svo tekur vi­ Krˇksmřri allt nor­ur a­ Ílfusvatnshei­i." Ílfusvatnshei­in, ■ˇtt lÝtil sÚ, skilur af Krˇk og Ílfusvatn.
G÷ngutÝmi og sko­unartÝmi er ߊtla­ur u.■.b. 3 klst.

Heimildir m.a.:
-┴rbˇk Hins Ýslenska fornleifafÚlags 1899, Brynj˙lfur Jˇnsson, bls. 1-5
-Írnefnalřsingar


Til baka
Ve­ur
GrindavÝk
MosfellsbŠr
Vogar
Gar­ur
GrÝmsnes- og Grafningshreppur
Kjˇsarhreppur
Kˇpavogur
Hafnarfj÷r­ur
ReykjavÝkurborg
Gar­abŠr
ReykjanesbŠr
SveitarfÚlagi­ Ílfus
Sandger­i
SeltjarnarnesbŠr
Hverager­i
Eldfjallafer­ir
Fjˇrhjˇlafer­ir
Antikva
Tenglar
› ┴hugaver­ir
› Bˇkas÷fn
› Frˇ­leikur
› Leita
› Mi­lar
› Minjas÷fn
› Saga
› SveitafÚl÷g
› Tengdir vefir
› TÝmi, dagur og ve­ur
® 2007 - Ferlir.is | ┴hugafˇlk um Su­urnesin | @: ferlir@ferlir.is